Med udgangspunkt i New York forbinder vi forretning og folk på tværs af atlanten.

Rud Relations har 25 års bred erfaring med medier, kommunikation, rådgivning og projekter. På den baggrund løser vi strategiske relations-opgaver af kortere eller længere varighed.


Sofie Rud er uddannet journalist og har desuden fulgt den amerikanske børsmægleruddannelse, Series 7.

Hun har 25 års erfaring som journalist og redaktør med speciale i samfund, politik og erhvervsstof på en række danske trykte og elektroniske medier, f.eks TV2, DR, Berlingske Tidende, metroXpress og senest som Børsens korrespondent i USA.

Sofie Rud har desuden arbejdet som rådgiver med strategisk kommunikation, budskaber, krisestyring og som medie- og budskabstræner for en række private virksomheder, brancheorganisationer, politiske ledere og ministre samt topchefer i erhvervslivet.

Som korrespondent i USA med fokus på danske virksomheders aktiviteter i USA, amerikanske politiske og erhvervsmæssige forhold, aktiemarkedet og verdensøkonomien har Sofie Rud opnået indsigt i de særlige dynamikker, udfordringer og i særdeleshed muligheder, der hersker for danske virksomheder og dansk eksport til USA.

Sofie Rud er fast tilknyttet Børsen som aktiemarkedsanalytiker og klummeskribent og optræder jævnligt som moderator på konferencer og workshops.


sofie@rudrelations.com
+1 (347) 570 2520